Fajr 04:56 | Shuruq 06:57 | Dhuhr 13:06 | Asr 16:11 | Maghrib 19:05 | Ishaa 20:58 (Mere...)

Status på vores 9 mio. kroners indsamling til udvidelse af moskéen

kr. 9.000.000
donation thermometer
donation thermometer
kr. 8.855.700
donation thermometer
98%
Opdateret
30-8-2022

PRESSEMEDDELELSE: DANSK MUSLIMSK UNION TAGER AFSTAND FRA KOMMISSIONS ANBEFALINGER

Skrevet af DIT den .

Den af regeringen nedsatte “Kommission for den glemte kvindekamp", har offentliggjort en række anbefalinger og forslår i den forbindelse et tørklædeforbud for muslimske piger på tværs af hele grundskolen. 

 
Vi finder det dybt bekymrende, at kommissionen foreslår et så vidtrækkende indgreb i muslimers religiøse praksis og særligt, når forslaget hverken har baggrund i empiri eller forskning.
 
Anbefalingerne tegner bl.a. et billede af muslimske forældre som undertrykkere, og pigerne som undertrykte. 
 
Kommissionens forslag skriver sig ind i en bredere tendens, hvor danske muslimer reduceres til andenrangsborgere, og hvor skiftende regeringer forsøger at ’frigøre’ danske muslimer gennem straf, forbud og tvang. 
 
Dansk Muslimsk Union betragter anbefalingen som et direkte angreb på muslimsk levevis og generelle religiøse praksis. Ligesom alle andre borgere har muslimer ret til at opdrage børn efter egne værdier og normer. Denne ret er sikret alle landets borgere i henhold til såvel Grundloven som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 
 
Det religiøse liv i Danmark er farverigt og forskellig. Anbefalingerne ønsker at udviske de farver.
 
Vi tager således stærkt afstand fra kommissionens anbefalinger, og vil fortsætte med at følge sagen meget tæt.
 
Dansk Muslimsk Union
Når du besøger www.wakf.com bliver der lagt cookies på din computer, tablet eller mobiltelefon. Vi bruger cookies til webanalyse og statistik, så vi kan se, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. Formålet er løbende at kunne optimere, videreudvikle og forbedre hjemmesiden. Statistikken bliver udelukkende brugt til vores interne brug.