Pressemeddelelse: Drab og fordomme - Nice, Kabul og Wien
Det Islamiske Trossamfund udtrykker solidaritet og fordømmelser over den blodige uge i Nice, Wien og Kabul begået af ekstremister.
Vores tanker går til ofrene. Foran os er et vigtigt stykke arbejde i at forebygge denne type bestialskhed og ekstremisme. En stor del af vores arbejde består i at formidle Islam for det balancerede og livsbekræftende verdenssyn det er, og vi udtrykker derfor vores modstand til denne voldsadfærd.
Det bekymrer os samtidigt at se landets statsminister omringet af tydeligt inkompetente rådgivere, når hendes fordømmelse falder på "islamisk terrorisme". At koble terrorisme til Islam er ikke et nyt kneb, men ikke desto mindre uærligt og uanstændigt, særligt når det kommer fra en statsleder. Det reproducerer en stereotyp om at vold er en indgroet del af Islam. Det er en falsk præmis, og vi ser gerne, at statsministeren stopper med at reproducere den type propaganda.