Pressemeddelelse
Inna lilLahi wa inna ilayhi raji'un. Sandelig tilhører vi Allah, og sandelig til Ham er vores tilbagevenden.
Vores dybeste medfølelse med Dansk Islamisk Center, deres personale, frivillige og moskégængere, i forbindelse med nedbrændingen af deres bygning. Der er ingen meldinger om tilskadekomne fra moskéen eller de omkringliggende kontorer. AlhamduliLlah.
Bygningen husede et af Allahs Huse, som samlede folk på tværs af forskelligheder, dog med det samme formål om at tilbede vores Herre (ﷻ) igennem bøn, ophøjelse og lovprisning, fællesskab og vidensdeling, ægteskab og fællesspisning, ihukommelse og meget mere; fællesnævneren er kærlighed og spiritualitet, og troen på én Skaber.
Moskéen er et helligt og åndeligt samlingspunkt, hvor vi kan puste lettet ud og finde ro i den ellers hektiske og travle hverdag. Her tager vi en dyb indånding og genvinder noget livsenergi fra vores styrkede tro, som resultat af ihukommelsen af Den Barmhjertige, før vi træder ud i den travle hverdag igen.
Vi beder Allah (ﷻ) om at erstatte det med hvad der er bedre. Allahumma ameen.