Sine konverterede til islam på trods af modstand fra familien: 'Jeg nægter at lade mig styre af andre'
Jeg har altid været en af de piger, som har gjort, hvad andre mennesker ville have, jeg skulle gøre. Jeg har altid været dårlig til at lytte til mig selv og vælge det, jeg selv troede, var rigtig. Derfor gemte jeg koranen, da jeg for første gang lånte den med hjem og læste den på mit værelse hjemme hos min far. Der var ingen, der skulle vide noget.