Trossamfund: Op mod 200 fra Danmark er på pilgrimsfærd
Mellem 100 og 200 danske muslimer er rejst til Saudi-Arabien for at deltage i den årlige pilgrimsfærd ved Mekka, hvor mindst 310 personer torsdag under et pilgrimsritual blev trampet ihjel, og flere hundrede blev kvæstet. Det vurderer Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund i Danmark, i et forsigtigt skøn over for Ritzau.