Islamisk Trossamfund tager afstand fra religiøse råb ved demonstration
Flygtninge: Unge muslimske mænd gik over stregen, da de tirsdag aften kastede med frugt mod politiet og råbte »Allah er stor« uden for det sted, hvor hundredvis af flygtninge og migranter tilbageholdes i Rødby, mener Islamisk Trossamfund. I takt med at stemningen blev mere anspændt mellem demonstranterne og politiet, forsøgte trossamfundets vagter også flere gange at tysse på de unge mænd og på arabisk at bede dem falde til ro.