
Stærkt: Derfor holdt 1.500 i hånd rundt om moské
Børn. Gamle. Muslimer med tørklæde, blonde danskere i shorts og jøder med kalot. Folk med vidt forskellige kulturelle og religiøse baggrunde var mødt op for at deltage i fredsringen om Islamisk Trossamfunds moské og lokaler på Dortheavej i Københavns Nordvest-kvarter lørdag eftermiddag mellem kl. 15 og 16. Her stod de hånd i hånd og dannede en 550 meter lang rundkreds hele vejen rundt om lokalerne.