En moske i Skælskør har netop flyttet lokaler til et tidligere supermarked og har angiveligt været årsag til bekymring og frustration hos nogle borgere. Denne går på frygten for det fremmede, frygten for muslimer og frygten for faldende huspriser. Frygten har endda manifesteret sig i så stort et had, at der har været forsøg på bl.a. afbrænding af moskeen.
Inhumant, uretfærdigt, chokerende og tragisk er fire ord, der har præget vores og mange andres hverdag de seneste fire år, når vi har læst, set eller hørt om situationen i Syrien.
Idyllen er ikke til at tage fejl af på Korsløkke Kirkegård i Odense med nyslåede græsplaner, rene og ryddede grusveje samt buske, der er sirligt og fint beskårede. Og dog er noget anderledes denne lørdag formiddag, hvor den kunstigt konstruerede idyl er slået i tusind stykker ligesom de danske muslimers grave i den del af kirkegården.
I kølvandet på de hændelser der fandt sted i Paris på det ekstreme antimuslimske satiremagasin, har den danske regering valgt at støtte et antiradikaliseringsprogram for 60 mio. Kroner. Pengene skal gå til tiltag, der ikke inkluderer imamernes rådgivning på området. Det aspekt af planen hilser Det Islamiske Trossamfund velkomment.
Vi har på sikker afstand været vidne til krigen i Afghanistan og Irak med det dertilhørende kaos, der stadig regerer i disse lande. Vi har været vidne til, hvordan begge lande endte med at være amerikanernes bekvemme laboratorium for test af drone-angreb, hvor man – uden at skelne mellem fjende eller ven – lod bomberne falde. Vi har set, hvordan droneangrebene har udslettet hele generationer og ødelagt familier, og hvordan de overlevende har måtte leve med store omkostninger og traumer. Jeremy Scahill, en amerikansk journalist, har dokumenteret, hvor bredt amerikanerne definerer fjender, når de planlægger droneangreb og hvordan disse, som konsekvens, er med til at skabe store civile tab. Tab, så store, at Schahill decideret kategoriserer disse droneangreb som folkedrab.