Bønnen (salah) er den anden af Islams fem søjler og samtidig den absolutte vigtigste af muslimernes pligter. Profeten Muhammed (saws) siger således ifølge et hadith, at bønnen og dens korrekte udførelse er det første, som en muslim vil blive stillet til regnskab for på Dommens Dag.

Hvad er så bønnen?

Bønnen er de fem daglige, obligatoriske bønner, hvorunder man repeterer og ihukommer de principper og artikler, på hvilke troen baserer sig. Man står tidligt op, sidst på natten- ved daggry, vasker sig og præsenterer sig for sin Herre i bøn. Man reciterer Al-Quran, og bliver mindet om ens pligter over for Allah. Man søger Hans anvisninger på et i alle måder godt og korrekt levned, og beder uden ophør om at måtte undgå Hans vrede og følge den rette vej. Ved at læse udvalgte passager i Allahs bog, bevidner man samtidigt profeten Muhammeds (saws) sandhed og genopliver troen på Dommens Dag, dvs. det, at man skal stilles frem for sin Skaber og stå til regnskab for hele sit liv.
Sådan starter en troende muslims dag. (Sala'tul Fadjr)

Nogle timer senere, ved middagstid, underkaster man sig atter og fornyer dermed sin pagt med Allah. Man løsriver sig nogle minutter fra sine daglige gøremål og aktiviteter og beder sin Herre om nåde og tilgivelse. Efter dette åndelige pusterum genoptager man sit arbejde. (Sala'tul Zohr)

Hen på eftermiddagen vender man tilbage til bønnen og koncentrerer sig for en stund om sin tro. (Sala'tul Asr)

Når solen går ned, beder man igen, idet man overholder sine forpligtelser overfor Allah. (Sala'tul Maghrib)

Som den sidste bøn bedes aftenbønnen, en perfekt afslutning på dagen, hvorefter man trygt kan gå til ro med god samvittighed og ro i sindet, med sikker forhåbning om Allahs tilfredshed. (Sala'tul Isha)

Bønnernes hyppighed samt tidspunkterne for dem har et ganske bestemt mål, nemlig at det enkelte menneske på trods af de daglige gøremål og aktiviteter, et liv i en hektisk hverdag, aldrig må glemme sin rolle og mission her i livet: At være en god Muslim med alt, hvad dette indebærer af forpligtelser og ansvar. Det er let at forstå, at de obligatoriske, daglige bønner er basis for troen. De genopliver troen, gør den fast og stærk og leder til et dydigt liv i lydighed mod Allah. De fører til renhed i hjertet og i sjælen. Højner moralen og sår alvor og betænksomhed i den troendes sind.
Den troende vasker sig før bønnen i overensstemmelse med profeten Muhammed (saws) instruktioner og adlyder ham uden indvendinger.

Endvidere forsøger den troende under bønnen at recitere Al-Quran smukt og fejlfrit - hvorfor? Fordi Al-Quran er Allahs ord, og det ville være synd imod Ham, en hån samt et tegn på manglende respekt ikke at gøre sit absolutte bedste, når det gælder om at udtale noget så ædelt og værdifuldt.

Den troende reciterer med lav stemme, ingen andre mennesker lytter med for at kontrollere, om recitationen er korrekt. Men Allah lytter, Ham, der kender det skjulte og usete, ja selv tanken. Han lytter opmærksomt og belønner, alt efter indsatsen, som Han vil.

Endelig overholder den troende selv tidspunkterne for de enkelte bønner, som han måske beder alene, uden vidner, kun bevidnet af Allah, og det med et hjerte fyldt med frygt og håb for Dommens Dag, hvor han skal møde sin Herre og stå til regnskab for sine gerninger, herunder et fuldt antal af korrekt udførte bønner.
Der findes ikke nogen bedre træning end bønnen, når det handler om at styrke det åndelige og moralske og gøre et menneske til en perfekt muslim. Bønnen er således det bedste middel til at få mennesket til at opføre sig korrekt og leve op til de bedste og højeste idealer.

Den troende afbryder gerne sin søvn og giver godvilligt afkald på deltagelse i diverse aktiviteter, fornøjelser og glæder på grund af pligt og ansvarsfølelser over for Allah.
Et sådant menneske, som frivilligt skubber alt til side, ofrer alt, for udelukkende at respektere og overholde bønnerne og være tro mod Allahs lov, han vil også være pligtopfyldende, ansvarsfuld og hæderlig overfor sine medmennesker, ellers kan han være forvisset om Allahs mishag.

Man kan udføre sin bøn alene, men hvis det er muligt, er det langt at foretrække at bede sammen med andre. At bede i gruppe styrker kærlighedsbåndene muslimerne imellem og gør følelsen af fællesskab stærk. Det skaber gensidig forståelse samt solidaritet og udvider broderskabet til at omfatte alle: Fattige såvel som rige, ledere såvel som ansatte, vidende såvel som analfabeter og sorte såvel som hvide. At bede i gruppe er et symbol på lighed, lighed for Allah. Alle ydmyger sig og underkaster sig Allahs vilje i lydighed mod Ham alene.

Nægter man at bede, bliver man selv taberen. Allah har ikke brug for bønnerne, og man skal ikke bede dem for Hans skyld, men for sin egen skyld. Anerkender man ikke pligten til at bede, så anerkender man heller ikke bønnen. Anerkender man bønnen, men "gider" man ikke bede den, så er det samme som at fornægte den, Afviser man bønnen, afviser man Allahs ordre, og dermed afviser man Allah. Lader man hånt om Allahs ordre til at bede, tilhører man de værste skabninger på jorden. Enhver muslim, som forsømmer sine bønner uden nogen lovlig, acceptabel grund begår en stor og alvorlig synd. Denne synd begås ikke kun imod Allah, men også imod menneskets natur. Det ligger som et dybt instinkt i mennesket at bøje sig for Allah, at underkaste sig Hans vilje. Forsømmer man bønnen, fratager man sig den menneskelige naturs ret til at tilbede og elske Allah. En sådan undertrykkelse af den menneskelige natur er farlig og destruktiv, og lader man hånt om Universets Herre og nægter man naturen sin ret, ja hvad kan man så ikke finde på at gøre mod sine langt lavere medmennesker. Allah har skabt mennesket, og Han tænker i alle måder på dets bedste. Bønnen er en velsignelse og helbredelse. Den renser hjerte og sjæl, styrker og højner moralen og samvittigheden samt opretholder en indre fred og stabilitet. Den undertrykker urene og slette tanker og hensigter, diciplinerer viljen og beskytter mod afvigelse og vildfarelse.

Bønnen er en tillidserklæring til Herren, udført med alle kroppens muskler, som ledsager sjæl og ånd i hengivenhed og tilbedelse, hvor hver eneste bevægelse symboliserer ydmyghed og underkastelse. Som tidligere nævnt: Et bedre middel til at fremelske en sund personlighed findes ikke.

Bønnen er pligtig at udføre for enhver Muslim, mand såvel som kvinde, som er: Ved "sine fulde fem" og ansvarlig. Har nået pubertetsalderen, ca. 14 år (forældrene bør opmuntre deres børn til at begynde at bede i syvårs alderen og tvinge dem til at bede i ti-års alderen).

Kvinder som menstruerer eller som lige har født, er fritaget for at bede i respektive maksimum ti og fyrre dage.

Bønnen er først gyldig, når visse betingelser er opfyldte: Man skal have foretaget den rituelle afvaskning, dvs. skylning af mund og næse, afvaskning af ansigt, hænder og arme-indtil albuerne, hoved, ører og fødder- indtil anklerne. Efter seksuelt samkvem samt ved endt menstruation kræves et bad.

Ens krop og klæder samt stedet, hvor bønnen udføres skal være rent.
Påklædningen skal være passende. En mand skal således være dækket mindst fra navle til knæ, en kvinde skal være næsten totalt tildækket og må kun fremvise ansigt og hænder. Tøjet må ikke være gennemsigtigt og det skal være løstsiddende.
Man skal have en reel hensigt til at bede - "Niyyah" utrykt såvel i hjerte som mund.
Man skal så vidt muligt bede i retning af Kabaen i Mekka, Qiblah-retningen.
Det korrekte tidspunkt for den enkelte bøn bør forsøges overholdt.

Der er tre typer af bønner. Først og fremmest de fem daglige bønner, fredagsbønnen og begravelsesbønnen. Disse bønner er alle obligatoriske.

Dernæst er der sunnah-bønnerne, der bedes umiddelbart før og/eller i forlængelse af de obligatoriske bønner. Til disse bønner hører også bønnerne på de to festdage. Aid al-Fitr og Aid al-Adha.

Endelig er der de frivillige bønner, som kan bedes på alle tidspunkter, særligt bevidnet bliver de, hvis de bedes om natten og lige før daggry.