Fajr  04:02  |  Shuruq  05:44  |  Dhuhr  13:15  |  Asr  17:16  |  Maghrib  20:44  |  Ishaa  22:19 (Mere...)

Informationsskrivelse vedrørende Ramadanens faste

Skrevet af Sheikh Ouwainat Mohye-Eddine - DIT den .

Attachments:
Download this file (Ramadan-kalender-2016-v2.pdf)Ramadan kalender 2016[ ]1711 kB

Det er obligatorisk at opretholde dagens faste fra daggry til solnedgang, og den som bryder fasten før dette, har ødelagt sin faste...

Al lovprisning tilkommer Allah, Rabb af alt, der eksisterer, og må velsignelser og fred være over den troværdige profet Muhammad, og over hans familie og ledsagere og de, som følger deres vej indtil Dommedagen.

 Med den respekterede Ramadan-måneds kommen og det, som følger denne dette år, hvad angår de lange fastedage og de korte nætter, da kan muslimer – og særligt de unge voksne - undre sig over hvordan, de skal faste, og hvor meget sværhed man kan blive udsat for i forbindelse med en lang fastedag. Og bl.a. derfor har nogle mennesker delt en video indeholdende nogle retslærde, der udsteder fatwa til muslimer i de skandinaviske lande om at bryde fasten i henhold til tiderne i Makkah og Madinah. Og det er en holdning fra enkelte retslærde, som Dar al-Ifta’ al-Misriyyah har taget til sig i denne fatwa, og som er i modstrid med de fleste retslærde og Fatwa-råd som eks. al-Majma al-Fiqhi al-Islami, der følger ar-Rabita al-’Alam al-Islami og Majlis al-Europi lil Ifta’ wal Buhuth. Og vi vil se nærmere på specifikt, hvad de har skrevet i deres fatawa nedenfor, hvorefter en kort opsummering af denne mas’alah vil finde sted.

 1. Slutkonklusioner udstedt fra al-Majma’ al-Fiqhi al-Islami fra ar-Rabita al-’Alam al-Islami torsdag d. 4/10/1402 EH korresponderende til 4/2-1982 e.kr., der er baserede på a) Seminaret i Bruxelles i år 1400 EH svarende til 1980 og b) Lovkendelsen fra Hay’ah Majlis Kibar al-’Ulama’ i dets 13. symposium, der blev afholdt i Riyadh i de første dage af måneden Rabi’ ul-Awwal i 1398 EH [Kitab Ma’ali al-Amin al-’Aam til Rabita al-’Alam al-Islami i Makkah, nr 555, 16/1 1398 EH]:

Primært:  Hvad angår bestemmelse af fastens tider i Ramadan-måneden, så påhviler det de ansvarspligtige i hver dag af denne måned at afholde sig fra mad, drikke og alle de øvrige elementer, der bryder fasten, fra daggry til solnedgang i deres respektive lande, så længe at dagen kan skelnes fra natten i deres lande, når den samlede tid for natten og dagen er 24 timer. Og således vil mad, drikke og ægteskabeligt samkvem og lignende kun være tilladt for dem om natten, selvom denne måtte være kort, for den islamiske Shari’ah er vidtspændende til folk i alle lande, for sandelig har Allah, Den Mest Ophøjede, sagt:

”…Og spis og drik indtil I kan skelne den hvide tråd fra den sorte tråd til morgenbønnen. Fuldend derefter fasten til natten.” [2:187].

 Og den som ikke er i stand til at fuldende en komplet fastedag grundet dens lange varighed eller er vidende om – grundet symptomer eller tidligere erfaring, eller ved en troværdig, dygtig læge, eller fordi det er overvejende sandsynligt – at fasten vil føre til at han bliver stærkt syg, eller resulterer i at hans sygdom forværres, eller at helbredelse forsinkes, da kan vedkommende bryde fasten. Og han skal gøre de dage op, hvori han har brudt fasten i en hvilken som helst måned, som han kan gøre dette i. Allah, Den Mest Ophøjede, har sagt:

”Og den blandt jer, som bevidner måneden, da lad ham faste den. Men den som er syg eller på en rejse, da erstatning nogle andre dage.” [2:185]

 Og Allah, Den Mest Ophøjede, har sagt: ”Allâh forpligter ikke nogen en sjæl udover dets evne.” [2: 286]

 Og Han sagde: ”Og Han har ikke gjort for jer i religionen nogen sværhed.” [22:78]

Sekundært:  Den som er bosat i et land, hvori solen ikke går ned om sommeren, og hvor den ikke står op om vinteren, eller i et land hvor eksempelvis dagene fortsætter i seks måneder, og nætterne varer i seks måneder, da er det obligatorisk for dem at bede deres fem bønner i hver 24 timers periode, og at estimere dens tider og fastsætte disse ud fra de nærmest lande, hvori de fem bønners tidspunkter kan skelnes fra hinanden. Dette er ud fra hadithen om al-Isra’ wal Mi’raj, hvad angår at Allâh, Den Mest Ophøjede, har gjort 50 bønner obligatorisk for denne Ummah for hver dag og nat, indtil Profeten (صلى الله عليه وسلم) blev ved med at spørge sin Rabb om at gøre det mindre, indtil Han sagde: ”Oh Muhammad, de er sandelig 5 bønner for hver dag og nat, hver bøn vil svare til 10 bønner af de 50 bønner.”

2. Al-Majlis al-Europi lil Ifta’ wal Buhuth i dets udsendte studie i al-Majallah al-’Ilmiyyah, hvor teksten lyder som følger:

 Hvad angår de lande, hvor dagene er lange og eksempelvis når op på 20 timer eller mere, som det kan være tilfældet i enkelte lande i Europa, hvor dagen nogle gange når op på 22 timer eller mere, da er fasten af Ramadan-måneden obligatorisk for dem uden nogen uenighed [blandt de retslærde]. Og dette er grundet tilstedeværelsen af natten og dens tydelige differentiering [i forhold til dagen], og tilstedeværelsen af en tilstrækkelig tidsperiode til spise og drikke – og det er mere end 1 time. Og i henhold til Den Noble Qur’ân begynder den Islamiske faste fra daggry til nattens indtræden [solnedgang], uanset hvor lang natten eller dagen måtte være. At en dag måtte være lang, udgør i selv ikke en gyldig shar’i-mæssig grund til at bryde fasten. Men det er kun tilladt at bryde denne, hvis en person finder det overvejende sandsynligt - enten ved symptomer i sig selv, eller fra tidligere erfaring, eller ved en troværdig, dygtig, retfærdig læges udtalelse - at hans faste i denne periode vil føre til sygdom eller til svær udmattelse, der kan skade ham, da er hans tilstand som den syge, man frygter kan skades, eller hans sygdom forværres, eller hans helbredelse forsinkes hvis han faster.

 Og således hvis hans faste i denne lange periode fører til at han bliver syg eller svag eller udmattet med sikkerhed eller overvejende sandsynlighed ved en af de ovenfor nævnte metoder, da er det tilladt for ham at bryde fasten. Og hvis det ikke fører til dette, da er det haram for ham at bryde fasten. Der skal hertil tages i betragtning, at denne lovkendelse ikke nødvendigvis gælder alle muslimer i det pågældende land, men at lovkendelsen varierer i henhold til deres styrker og tilstande. Og sandelig har den noble sheikh Hasanain Makhlûf giver fatwa indenfor dette, hvor han sagde: ”Og hvad angår det land, hvori solen stiger op og går ned hver dag undtagen i en periode, hvor den er synlig i 20 timer, så er bønnerne obligatoriske at udføre for dem [muslimerne] i de tidsperioder, da de er tydeligt differentierbare. Og hvad angår fasten, så er det obligatorisk at faste i Ramadanen fra daggry til solnedgang undtagen, hvis fasten skader den fastende, og han frygter udmattelse eller svær sygdom som følge af den lange fasteperiode, i hvilket tilfælde det er tilladt for ham at bryde fasten. Og [at personen vurderer sin situation] ud fra ren imagination eller forestilling er ikke gældende, tværtimod skal der være tale om en [overvejende] sandsynlighed ved hjælp af symptomer, erfaring, eller en dygtig læges udtalelse om at fasten fører til udmattelse, svær sygdom, forværring i sygdom eller forsinkelse i helbredelse. dette varierer fra person til person, da hver person har sin egen særlige tilstand. Og den som bryder fasten i disse tilfælde, skal gøre om, hvad han har brudt, efter at den undskyldning, som har gjort det tilladt for ham at bryde fasten, ikke længere er tilstede.

 Og som nævnt af Dr. Al-Quradaghi: de islamiske tekster har fastsat tidspunktet for fastens længde om dagen fra Fajr til natten, for Allah, Den Mest Ophøjede, har sagt: ”…Og spis og drik indtil I kan skelne den hvide tråd fra den sorte tråd til morgenbønnen. Fuldend derefter fasten til natten.” Og Profeten (صلى الله عليه وسلم) sagde: ”Hvis natten kommer herfra, og dagen vender bort herfra, og solen går ned, så bryder den fastende sin faste.” Sålænge natten og dagen kan skelnes fra hinanden, så er det obligatorisk at forholde sig til dem, og det er ikke tilladt at se bort fra dem, undtagen ved en Darurah (stærk nødvendig tilstand), og der er ingen Darurah hér, fordi at det er tilladt at bryde fasten og efterfølgende lave dagene om på et andet passende tidspunkt for den, som ikke er i stand til at holde en lang faste grundet sin sygdom, eller svage helbred, eller fordi det fører til stærk udmattelse eller lignede, som vi har nævnt før.

 [Majallah al-’Ilmiyyah al-Majlis Al-Europi lil Ifta’ wal Buhuth, s. 111]

Opsamling

Allah har fastsat et tidspunkt for muslimerne til at holde fasten og påbegynde dagens faste, som er den ægte daggrys tilstedekomst (al-Fajr as-Sadiq), og Han har fastsat et tidspunkt til at bryde fasten, som er solnedgangen. Og disse tidspunkter er definerede ud fra Qur’ânens tekster og den autentiske Sunnah, og de er direkte årsagerne til at man skal påbegynde fasten og bryde denne, for sandelig Allâh, Den Mest Ophøjede, har sagt: ”…Og spis og drik indtil I kan skelne den hvide tråd fra den sorte tråd til morgenbønnen. Fuldend derefter fasten til natten.” Og Profeten (صلى الله عليه وسلم) sagde: ”Hvis natten kommer herfra, og dagen vender bort herfra, og solen går ned, så bryder den fastende sin faste.” [Sahih ul-Bukhari]. Sålænge at natten og dagen kan skelnes fra hinanden, så er det obligatorisk at forholde sig til dem, fordi at de islamiske tegn har fastsat denne ’Ibadah (tilbedelse). Vedrørende den, som ikke kan fuldende en dags faste, da denne kan føre til svær sygdom, forværring i allerede bestående sygdomme forsinkelse i helbredelse – som vurderet udfra en troværdig, dygtig muslimsk læge eller fordi han selv finder det overvejende sandsynligt – da kan han bryde fasten og det påhviler ham at gøre de dage om, som han ikke har fastet efter Ramadan, for hans tilstand er ligesom den syge.

 Og Allâh er Den Mest Ophøjede, Den Mest Vidende, Den Mest Mægtige og Den Mest Givende.

 København, maj 2014  Sh. Muhyidin Ouwinaat, DIT, Det Islamiske Trossamfund

 

Tags: Ramadan