Fajr  04:02  |  Shuruq  05:44  |  Dhuhr  13:15  |  Asr  17:16  |  Maghrib  20:44  |  Ishaa  22:19 (Mere...)

De artikler, som wakf.com bringer under sektionen Nyheder er taget fra danske aviser og afspejler ikke nødvendigvis DIT's holdninger.

Vejledning til offentlige børne- og ungdomsinstitutioner i forbindelse med Ramadanens indtræden

Skrevet af DIT, D.I.T den . Sendt til Nyheder

Når Ramadan-måneden hvert år melder sin ankomst, støder mange børne- og ungeinstitutioner, herunder skoler, på uafklarede spørgsmål i forhold til deres elever og deres fasten i denne måned. En lærer finder måske, at en elev er træt og uoplagt og synes, at det vanskeligt at løse problemet med denne elev.

 På den anden side finder forældrene måske, at institutionen er noget frembrusende og blander sig i deres barns gøren og laden og synes, at situationen er mærkelig og uforståelig. Oftest løses problemerne dog hen ad vejen, men nogle gange kører situationen op i en spids med unødvendige konfrontationer i en ubehagelig tone.

Pascal er citeret for at sige: ”Vi må lære vore grænser. Vi er alle noget, men ingen af os er alt.” Alle søger vi mod nogle fælles værdier, og i denne søgen kan grupper forenes på tværs af forskelle, så længe en bevidst stigmatisering ikke finder sted. Det er Det Islamiske Trossamfunds politik, at modarbejde denne stigmatisering og medvirke til oplysning primært, da det er velkendt, at viden om hinanden er første skridt til nedbrydelse af barrierer.

Det Islamiske Trossamfund har derfor udarbejdet en overordnet vejledning som disse institutioner med fordel kan drage nytte af. Mangt og meget kan skrives men for overskuelighedens skyld er følgende tekst begrænset til det mest nødvendige. Følgelig er det også udformet som spørgsmål og svar. Såfremt yderligere spørgsmål skulle opstå eller noget fremtræde uklart, er man velkommen til at kontakte os.

Hvad er Ramadanen?
Den Hellige Ramadan-måned er en måned, som er højt agtet og har stor værdi blandt de troende muslimer. Og Ramadanen er den d. 9. ud af i alt 12 måneder i den islamiske månekalender. Måneden starter ved nymånens komme og varer 29-30 dage, hvorfor det islamiske kalenderår bevæger sig rundt i årets fire sæsoner på skift ved at ”bevæge” sig fremad ca. 11 dage årligt i forhold til den gregorianske kalender. Ramadanen er særlig vigtig for muslimerne, da det er måneden, hvori den Hellige Koran blev åbenbaret.

Hvad skal man afholde sig fra i løbet af dagtimerne?
At faste er afholde sig fra de ting, som bryder fasten, fra daggry til solnedgang med intentionen om at søge sin Skabers tilfredsstillelse. Dette inkluderer bl.a. afholdelse fra mad, drikke og seksuelt samkvem mellem ægtefæller.

Hvorfor faster en muslim?
Først og fremmest er fasten en befaling fra Skaberen, og som sådan er det en handling af tilbedelse at faste Ramadan-måneden. Og dét, at fasten er tilbedelse, betyder at en muslim udfører denne handling som svar på Guds befaling uden at søge nogle andre fordele, som måtte være forbundet hermed.

Hvilke fordele er det ved at faste?
Fordelene er mange, såfremt fasten udføres på korrekt vis og kan opdeles udefra åndelige, sociale og fysiske aspekter. Som en del af skabelsen kan mennesket ikke opnå fuld indsigt i Skaberens Visdom og som følge heraf nævnes blot nogle enkelte fordele ved fasten, som mennesket kan opnå:

 1. Selv disciplinering i en tid og i et samfund, som til stadighed kræver mere – samfundet overfor individet, individet overfor samfundet og individerne hinanden imellem.

 2. Empati med de mennesker, som er svagere stillede end normen som følge af fattigdom, krig, sult og dårlige vilkår generelt. Og som følge heraf økonomisk hjælp til de trængende.

 3. Åndelig styrkelse og en stræben efter noget højere og mere betydningsfyld i livet end blot materielle goder.

Hvem er undtaget fra at faste?
Islam har ingen interesse i, at mennesket skal påføres en unødvendig skade, tværtimod er diverse vejledninger og regler institueret for menneskets bedste. Hvis der dermed er nogle samfundsgrupper, som skades af at faste, da vil disse helt automatisk blive undtaget, da en af Islams fem hovedprincipper er bevarelse af livet og helbredet. Som følge heraf er bl.a. følgende grupper undtaget fra at faste:

1. Syge (både kronisk og temporært syge)

2. Ældre, som ikke er i stand til at faste pga. svagt helbred

3. Gravide, som er påvirkede.

4. Menstruerende

5. Børn

6. Rejsende

Hvilke anbefalinger kommer Det Islamiske Trossamfund med hvad angår børn?
Følgende skal ses som generelle anbefalinger, og således er det vigtigt at bemærke, at en løbende dialog mellem institutionen og forældrene er essentiel for en god løsning i de individuelle tilfælde. Generelt bør institutionen ikke tvinge barnet til indtagelse af mad eller drikke, og ej heller bør institutionen stiltiende acceptere et barns manglende trivsel og en svækkelse af almentilstanden. De bedste løsninger nås i fællesskab med gensidig respekt for de bagvedliggende værdier hos begge parter. Desuden bør institutionen have for øje at visse forældres praksis ikke nødvendigvis er betinget udefra islamiske værdier men snarere har et kulturelt præg.

Således følger:

 1. Ethvert barn, som er under pubertetsalderen, er fritaget at faste islamisk set.

2. Dog er det anbefalelsesværdigt for børn under pubertetsalderen at udføre en delvis faste, såfremt de er mellem 7-12 år.

- En delvis faste kan eksempelvis være at faste et par timer ad gangen, kun at faste i weekenderne og lignende.

- Samtidig skal man have for øje, at en delvis faste for et barn spiller en stor rolle for dennes identitet. Hvis denne mulighed fratages fra barnet, føler det, at det berøves en ret, og dette kan i nogle tilfælde have konsekvenser for barnets egen selvopfattelse og selvtillid. Emnet er derfor prekært, og bør håndteres som sådan.

 3. Unge over pubertetsalderen er forpligtet til at faste Ramadan-måneden på følgende betingelser:

- Puberteten skal være indtrådt med dens tidlige tegn. Således er en 14 årig ikke forpligtet til at faste, hvis puberteten ikke er indtrådt endnu.

- Den unge person skal fysisk være i stand til at faste. Hvis der derfor er en skade forbundet med den unges faste, da er vedkommende fritaget, da dennes helbred islamisk set kommer i første række.

- Der bør være lægelig begrundelse for en eventuel skade.

 4. Såfremt barnet eller den unge vælger at faste, da bør forældrene være opmærksomme på, at fasten udføres på korrekt vis (se nedenfor).

 5. Hvis et barn, en ung (eller voksen) tager skade af fasten, da er de ikke blot fritaget for at faste men forbudt, da skade – både udfra-påført og selvpåført skade – ikke er tilladt i Islam.

Hvordan udføres fasten på korrekt vis? Der hører en række punkter under dette emne, men i det følgende nævnes de vigtigste i denne sammenhæng:

• Før daggry indtages suhûr (et let måltid), og der anbefales et måltid med fibre, kulhydrater, proteiner samt rigeligt væske.

• Undgåelse af unødvendig fysisk anstrengelse.

• Generelt er søvntimerne mindre i Ramadan-måneden grundet de mange aktiviteter, der oftest strækker sig til sent ud på aftenen. Derfor bør forældre gøres opmærksomme på, at børnene får den nødvendige søvn, og at de derfor ikke møder uoplagte om morgenen eller trættes hurtigt i løbet af formiddagen, hvilket kan misforstås af institutionen som værende forårsaget af selve fasten.

• Når solen begynder at gå ned, er det anbefalelsesværdigt at bryde fasten hurtigt og ikke forlænge den unødvendigt. Desuden er det anbefalelsesværdigt at bryde denne med dadler og vand, derefter bede sin aftenbøn og efterfølgende indtage et hovedmåltid.

• Hvis man i løbet af dagen bliver dårlig, svimmel eller fornemmer ubehag bør den fastende bryde dennes faste selv eller opfordres fra sine omgivelser.

• I løbet af fasten bør man være ekstra opmærksom på sin tale og sine tanker, således at kun de bedste hensigter og den bedste tale kommer til udtryk. Endvidere er det vigtigt at være mere barmhjertig og givende overfor sine medmennesker, hvilket også er en essentiel ting udenfor Ramadan-måneden.

Liste over hyppigt anvendte udtryk i forbindelse med Ramadanen:

Sawm: Fasten. Og ikke at forveksle med Ramadanen som er selve måneden, man faster i.

Suhûr: Morgenmåltid før selve daggry med i nær tilslutning hertil. Er stærkt anbefalelsesværdigt grundet profeten Muhammeds udtalelse: “Indtag Suhûr for sandelig er der en velsignelse heri.”

Iftâr: Udtryk for når fasten brydes ved solnedgang. Benyttes også om selve måltidet hvormed fasten brydes.

Tarawîh: Nat bøn, som bedes enten i den lokale moske eller hjemme. Varer typisk en halv til en hel time, hvor den troende nærmer sig Gud åndeligt og forener sig med andre troende i deres tilbedelse.

‘Îd al-Fitr: Den store højtid og fest, som markerer Ramadan-månedens  afslutning.

 

12 skarpe…

Som lærer kan du støde på flere spørgsmål i forbindelse med et eller flere af dine elevers faste i Ramadan-måneden. Hvordan forholder man sig til disse spørgsmål, og hvor kan man eventuelt stille dem? Det Islamiske Trossamfund (D.I.T.) har udarbejdet nedenstående hyppige spørgsmål, som du som lærer kan støde på. Nedenstående er forslag til, hvordan eventuelle spørgsmål og problemstillinger kan håndteres, og D.I.T. står gerne til rådighed for dig med lige netop dit specifikke spørgsmål.

1. Min elev vil gerne faste, hvordan skal jeg forholde mig til dette?

  • Som udgangspunkt er der intet problem i, at din elev faster, så længe det ikke skader ham/hende. At faste lærer både barnet og den voksne selvdisciplin og minder os alle om, hvordan underbemidlede har det, når de ikke lige kan få det måltid mad, som de har behov for. Dette opelsker en adfærd hos den fastende om at være gavmild og godgørende overfor de svagere stillede i vores samfund.
  • Hvis du bemærker, at barnet tydeligvis tager skade af fasten, er det vigtigt, at du tager en sund snak med forældrene. Gud ønsker ikke, at mennesket påfører sig selv skade, og i sådanne tilfælde bør barnet bryde fasten. At irettesætte barnet, der så efterfølgende skal formidle et budskab til forældrene, er ikke nødvendigvis den bedste fremgangsmåde, da det oftest afstedkommer misforståelser og trækker unødvendige fronter op. En fornuftig dialog med forældrene i en behagelig tone er vigtigt at erindre i denne sammenhæng.

2. Jeg underviser i flere klasser, og nogle faster, mens andre ikke gør. Er der en aldersgrænse for hvornår, de gerne må faste, og hvornår de ikke må?

  • Hvis dine elever har nået pubertetsalderen, er de forpligtede til at faste, hvis ikke de lider skade deraf. En eventuel skade skal være fagligt/medicinsk begrundet. Dog hvis de ikke har nået pubertetsalderen endnu, er de ikke forpligtede til at faste. Nogle elever vælger dog alligevel at faste den såkaldte delvise faste, som består af, at de faster et par timer ad gangen, eller at de faster i weekenden, alt afhængig af hvad de selv lyster og kan håndtere, og vejledt af deres forældre.
  • Hvis du derfor ser nogle børn, som faster, mens andre ikke gør, så gør det ikke noget, for hver mand har lov og mulighed til at gøre, hvad de nu engang kan klare.

3. Jeg bemærker at min elev, som faster er træt og uoplagt. Hvad skal jeg gøre ved dette?

  • Husk at det ikke altid skyldes fasten, at en elev er uoplagt og træt. Oftest skyldes det faktisk, at barnet er oppe til sent i løbet af Ramadan-måneden. Specielt dette år vil solen gå sent ned, og de voksne bryder derfor fasten sent. Da dét at bryde fasten er en form for festmåltid i mange hjem, da ønsker børnene også at være med til dette. Og det gør så, at mange børn kommer sent i seng, og måske ikke engang når at spise den anbefalede morgenmad. Alt dette bevirker, at din elev kan virke uoplagt og ukoncentreret i timerne.
  • I sådan et tilfælde bør man igen tage en fornuftig snak med forældrene og gøre dem opmærksomme på, at deres barn måske ikke får den nødvendige søvn, og derfor ikke kan følge helt med i timerne. Oftest vil forældrene være glade for din henvendelse og vil forsøge at gøre deres for at være opmærksomme på at løse dette problem på bedste vis.

 4. Min elev, som faster, vil ikke engang drikke vand. Kan det virkelig være rigtigt, at man ikke må drikke vand i løbet af dagen?

  • At faste er en spirituel ophøjningsproces, der træner sjælen til at være i harmoni og balance. Det betyder, at man skal afholde sig fra al ernæring, både mad og drikke, for at kunne lære at kontrollere sit indre. Så når din elev siger, at han/hun ikke må drikke, er det faktisk rigtigt.
  • Hvis der dog er tegn på, at din elev er ved at blive dehydreret, er det nødvendigt at skride ind og sikre sig, at han/hun får den nødvendige væske. Hvis man dog overholder de gængse forholdsregler om at få sig et solidt morgenmåltid med masser af væske før daggry og ellers ikke fejler noget lægeligt, så har de medicinske undersøgelser vist sig at være positive i forhold til, at den fastende ikke dehydreres og ikke lider skade.

5. Hvad skal jeg gøre med min elev, når han skal være med til idræt men samtidig faster?

  • Som udgangspunkt er det vigtigt, at du lader eleven være med i fællesskabet på lige fod med andre. Såfremt man på forhånd som lærer forbyder et fastende barn at være med til skoleidræt, fremmer man en konfliktsøgende indstilling hos begge parter. Barnet vil føle sig fremmedgjort, og dette kan have store konsekvenser for barnets videre udvikling, såfremt det sker gentagne gange.
  • Derfor skal du blot lade dine elever være med til idræt og måske holde øje med, at de ikke bliver dårlige. Skulle de blive dårlige, er det naturligvis i deres interesse, at de tager en pause og bryder fasten. Det er i denne sammenhæng vigtigt at forsøge at trække eleven væk fra boldspillet, fodboldkampen eller hvilken sport, de nu end måtte være i gang med, på en hensynsfuld måde uden for store armfagter. Igen handler det om at tage nogle basale hensyn for barnets tarv. Det kan eksempelvis lade sig gøre ved, at man som lærer indleder med: ”Jeg synes, du skal have en pause nu, så hvad siger du til, at komme og sidde på bænken for lidt tid?”

6. Må de fastende elever være med i svømmehallen?

  • Vi anbefaler ikke, at de er med i svømmehallen, da de kan sluge vand, og det er uønsket for en fastende person. Ydermere har de mulige risici og konsekvenser ved uheld i svømmehallen mere omfattende og alvorlige følger end ved leg i en gymnastiksal.

7. Hvad skal jeg gøre med min elev, som har astma men faster på samme tidspunkt?

  • Fasten har ikke have nogen direkte påvirkning på den fastendes astma-tilstand. Skulle din elev dog have behov for at tage sin astma-medicin, vil det dog bryde vedkommendes faste, men det er nødvendigt for, at de ikke skal blive dårlige. Afhængig af hvilken type inhalator, og hvor mange doser din elev tager på daglig basis, da tilråder vi, at forældrene sammen med deres barn opsøger deres familielæge mhp. en snak om, hvordan barnet bedst kan tilpasse sig Ramadan-måneden

8. Jeg er lidt nervøs for at tage en snak med forældrene, da jeg ikke vil støde dem, men jeg føler, at deres barn gør noget i Ramadanen, som ikke er helt hensigtsmæssigt.

  • Det er helt naturligt, at du kan føle dig lidt akavet og ilde til mode ved at tage kontakt til din elevs forældre, men du må ikke glemme, at de oftest har det på samme måde. Det er også akavet for dem at få en besked fra dig gennem deres barn, eller at få en lap papir med hjem, hvor de bedes om at ændre på noget.
  • Det bedste er derfor at tage en ærlig snak med dem i en god tone under rolige forhold, hvor man som lærer kan forklare, hvad man synes er problematisk i forhold til ens fastende elev. Det er vigtigt i denne sammenhæng, at huske på kun at tage de problemer op, som reelt set er problematiske. Ergo vil du ikke være succesfuld, hvis du nævner, at du ser selve Ramadan-måneden som et problem.
  • Du er også velkommen til at vise forældrene denne folder og gøre dem opmærksomme på, at den er udstedt af Det Islamiske Trossamfund (D.I.T.) også kendt som Wakf i folkemunde. Det Islamiske Trossamfund er meget bredt repræsenteret i det muslimske samfund og nyder derfor en vis anseelse og respekt. På denne måde vil forældrene forhåbentligt også tage din henvendelse mere seriøst.
  • Og glem endelig ikke, at hvis der eksisterer et reelt problem, så er det i din elevs interesse, at du hjælper ham/hende ved at tage en snak med forældrene.

9. Når et barn faster skyldes det, at forældrene tvinger det?

  • Det er en misforstået antagelse, at forældre er med til at tvinge deres børn til at faste. Muslimske forældre er ikke anderledes fra andre forældre i, at de er barmhjertige overfor deres børn og værner samt beskytter dem mod skade og al ondt. Derfor vil muslimske forældre ikke tvinge deres børn til at faste, hvis det skader barnets helbred.
  • Faktisk ser vi, at børnene af naturlige grunde ønsker at efterligne deres forældre, og derfor oftest spørger forældrene om lov til at faste. Forældrene giver dem ikke lov i de tilfælde, hvor barnet ikke skønnes i stand til at faste, og i nogle tilfælde ser vi, at forældrene opfordrer børn til den delvise faste, så barnet på den måde føler sig som en del af familiefællesskabet.

10. Hvad hvis en af mine elever tvinger en anden elev til at faste?

  • Hvis der er tale om et barn, som er fritaget for at faste, da må en elev ikke tvinge en anden elev til at faste, da der i religionen ikke er nogen tvang. I sådanne tilfælde må du tage en snak med både barnet og dets forældre for at sikre sig, at det ikke finder sted.

11. Hvad er den delvise faste?

  • Den delvise faste er et kompromis, som den ikke-pubertetsmodne person kan gøre brug af, såfremt vedkommende ønsker at faste og ikke kan klare en hel dags faste. Det kan også anvendes i forbindelse med at forberede den unge person til at faste rigtigt, når det når puberteten.
  • Den delvise faste kan bestå af en eller flere timers faste i træk. Den kan endvidere bestå af at faste på en dag, hvor der ikke er mange aktiviteter og udfordringer (fysiske såvel som psykiske). Nogle gange ser man også den delvise faste blive udført i form af afholdelse fra mad men ikke drikke.

12 Hvordan kan jeg løse et problem, når forældrene heller ikke synes at forstå?

  • Nogle sjældne gange kan du som lærer komme i en situation, hvor en given problemstilling ikke synes at have en løsning i sigte. Andre gange synes der ikke at være nogen lydhørhed eller samarbejdsvilje fra forældrene i forhold til dine synspunkter og bekymringer i forbindelse med en eller flere af dine elevers faste i Ramadanen. I sådanne situationer er du velkommen til at kontakte Det Islamiske Trossamfund (D.I.T.) med henblik på uforpligtende og gratis konsulentvejledning og rådgivning i forhold til den enkelte sag.
  • Vi kommer også gerne og holder oplæg, såfremt dette ønskes.

På forhånd tak for din opmærksomhed og fra D.I.T. ønsker vi dig en god Ramadan med dine elever!

Det Islamiske Trossamfund

Dortheavej 45-47

2400 København NV

Tlf: 38 11 22 25

www.wakf.com

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Tags: Ramadan